Fuldstændig perfekt efterårsdag i haven

Jeg tror ikke, at man på nogen måde kunne ønske sig bedre efterårsvejr. Det har været vindstille, lunt og solskin til let overskyet. Vi har derfor været i haven det meste af dagen, og det har været så skønt. Hvis man bare holder sig igang, kunne det sagtens gå uden overtøj.

De sidste tomater blev høstet i drivhuset i går. I dag kommer billededokumentation så. Der var også lige en enkelt peberfrugt og en chili, som var knækket af sin plante. Det skal virkelig nydes, og hele herligheden står nu i mit køkken. Jeg glæder mig til at sætte tænderne i det.

Tomathøst mm.

I dag har Esther og jeg ordnet drivhuset. Alle plantesække er kørt ud og mulden fordelt i køkkenhavens bede. Kasserne er blevet tømt for vand og børstet fri for bænkebidere. Jeg er ikke helt klar over, om de er skadedyr, men det burde jeg måske undersøge, for jeg har tilsyneladende noget nær ideelle forhold for dem under plantekasserne i drivhuset. Der var virkelig hundredevis af de små kræ, og jeg endte med at sætte alle kasserne ud i solen, for at slippe af med dem. Bænkebidere holder bestemt ikke af direkte sol, og kasserne var da også hurtigt rømmede.

Plantekasser til tørre i solen

For første gang siden jeg byggede drivhuset for 3 år siden, har jeg i dag vasket det indvendig. Jeg fik en flaske drivhus-rens med, da jeg fik huset leveret, og det har jeg nu endelig taget i brug. Ruderne var også ved at være temmelig grønne, og ikke så hyggeligt at se på. Frem med bil-børsten og op med ærmerne. Jeg har læst beretninger om netop denne opgave. Somme anbefaler regntøj, men jeg synes nu ikke, at det var helt så slemt. Jeg vaskede lige så fint ruderne, og det eneste sted, som gav lidt vand til mig, var ruderne i taget. Heldigvis har jeg en lang børste, så jeg undgik det helt store brusebad. Jeg vaskede ruderne i den ene halvdel af huset, og også en smule udendørs. Desværre er min børste ikke lang nok til at nå taget, men den første række glas fik da en tur, og det pyntede virkelig.

Nyvaskede ruder i drivhuset

Med kasserne på græs og vinduerne rene tog jeg fat på oprydningen. Der er en vis tendens til at huset bliver fyldt med potter, bakker og sække. Det må man somme tider rydde kraftigt op i, og dette var en god anledning. På den lille plantebord står nu et godt udvalg, som vist må kunne dække mine behov lige til at begynde med. Resten (og det er en del) skal også sorteres og ordnes, men det blev altså ikke i dag. Det er tanken at jeg vil flytte lidt rundt i drivhuset, sådan at der bliver bedre plads til planter i den del af huset, som har fuld sol. Det betyder at borde og reoler skal rykkes, og det kræver altså at der ryddes lidt ud først. Jeg må nok indstille mig på et par ture til genbrugsstationen med skrald, for der er efterhånden en del. Nu er jeg kommet godt igang, så mon ikke også jeg kan komme godt i mål. Der er stadig mange dage tilbage i ferien.

Og nu til bønne-tipien... (jeg er altid lidt bekymret for om denne betegnelse bliver misforstået. Det har altså ikke noget med "bøn" at gøre, men handler bare om "bønner"). Jeg plantede tipien til med en blanding af mange sorter af stangbønner. Det betyder også at den bære mange forskellige former for bønner. I dag har vi høstet de sidste af dem. Esther hjalp naturligvis til; det er jo hendes tipi.

Bønne-høst på bønne-tipi

Det blev til en flot posefuld blandede bønner, som jeg nu skal finde på noget spændende at bruge til. Først og fremmest skal de bælges og fryses. Gad vide om de lige skal blancheres først? Jeg må vist lige læse på lektien, så vi ikke gør noget forkert. Der er vist noget med at bønner kan indeholde giftstoffer, og derfor skal behandles korrekt, for at undgå problemer.

Bønne-høsten

Esther var meget fascineret af de forskellige bønner, og brugte lang tid på at åbne bælge og juble over de foreskellige bønner inde i dem. Nogle er helt hvide og andre har fine lilla aftegninger. Det er da også lidt sjovt.

Esther og bønnerne

Med høsten i hus fjernede jeg tipien. Det var let at rykke hassel-stokkene op, og så var det bare om at fjerne bånd og planter, så stokkene kunne komme på laget til næste år. Jeg regner med at genbruge dem flere gange, for det var slet ikke så let at få fingrene i lange stager. Heldigvis har min mor lovet, at jeg kan få nogle af deres. De har vist et godt krat på landet.

Tipi-tomt

Tilbage står nu en mærkværdig plet i græsplænen. Jeg må nok slå græsset en sidste gang inden vinter, og så skal bedene gøre klar med kompost, så der kan dyrkes en ny tipi til næste år. Man bør nok vælge en anden afgrøde, men jeg tror nu, at jeg tager chancen og dyrker bønner en gang til, hvis jeg da ikke kommer i tanke om et spændende alternativ inden da.

Esther med riven

Nu er de sidste blade revet sammen og lagt på kompostbunken. Vi har meget sjov ud af at lade Esther trampe komposten ned. Hun er rigtig god til at hoppe på det nye affald, så bunken ikke bliver fuld af luft. For meget luft i bunken giver en dårlig omsætning. Presses den for hårdt (hvis jeg selv tramper i den), bliver den for kompakt, og det duer heller ikke. Derfor er Esther den perfekte til opgaven, og hun synes oven i købet at det er sjovt.

En helt overordnet evaluering af projekt Bønne-tipi er, at det er en sjov ting, når man har børn i den legesyge alder. Det fungerer fint med bønner, men man skal være indstillet på, at de er sene, og derfor har man kun et "indianer-fængsel" i forsommeren. Det har Esther også hygget sig med, men det var jo ikke helt meningen. Jeg dyrkede bønnerne op ad lodrette stager, men jeg tror, at man kunne få en mere lukket tipi ved at sætte vandrette snore på konstruktionen. Det vil jeg forsøge mig med til næste år. På den måde får bønnerne lidt mere at kravle på, og måske vil de lave et kraftigere netværk. Det er sjovt med forskellige typer bønner, men jeg tror, at jeg vil vælge grønne bønner til næste år. Det er dem, som vi holder mest af at spise, og det er vigtigere end de mange forskellige blomsterfarver. Til slut vil jeg lige nævne at jeg tror, at vores planter har haft lidt for meget konkurrence fra græsset omkring bedet. Til næste år vil jeg give dem et lidt bredere bed, så de kan få bedre fodfæste, og ikke skal slås med græsset. Alt i alt er en bønne-tipi en virkelig god ting i en børnevenlig have. Min model skal bare tunes lidt, så den bliver endnu bedre til næste år.

Og nu tilbage til goji-bær-busken. Forleden spottede jeg blomster på min busk, så nu holder jeg skarpt øje med frugt. Til min store fryd opdagede jeg i dag den aller første frugt på min busk. Da jeg ville forevige den på sin lange gren, drattede den af før jeg nåede at trykke på aftrækkeren. Til alt held kunne jeg finde den under busken, og derfor kan jeg med stolthed bringe frugten af min goji-busk 2013:

Gojibær

Nej, det er ikke mig, som har usædvanlig store hænder; det er frugten, som er usædvanlig lille. Den måler vel 2-3 mm, og skal vist være lavet ud af vitaminer, hvis den skal rykke noget ved familiens ernæringstilstand. Og så er det vist også den eneste frugt på hele busken. Jeg er både glad og ked. Glad for at busken nu har bevist, at den kan bære frugt, og ked fordi den tilsyneladende ikke gør ret meget ud af det. Foreløbig har dette lille bær dog købt busken et ekstra år i Have nr. 18. Jeg tager sagen op igen til næste år.

Det er på denne årstid at man har særlig meget glæde af at have et hus. I vores hus kan vi krybe i læ og spise vores mad. Forleden var det pandekager, i dag stod den bare på rugbrødsmadder. Det er ekstra hyggeligt at spise madpakker, når det kan gøres i huset, og man kan tage et slag huske-spil inden man igen går i haven. Hvor ville jeg dog gerne blive færdig med det hus.

Esther på trappen

Lad mig slutte med et lille overblik over haven. Den tager sig så nydeligt ud i efterårssolen, selv om jeg godt kan se, at man vist skal kende den godt, for helt at se hvad der er hvad.

Efterårs-overblik

Hjemme på min trappesten står denne kurv med frugt. Der er plukket til en æblekage eller to. Hvis jeg ikke er alt for udmattet af havearbejdet, kan det være at jeg bager en i aften. Der er så mange måder at nyde sin have på.

Æble- og græskarhøst

Fortsat god efterårsferie, hvis du er så heldig.

Hvor blev vores regn af?

Tordenskyer over Have nr. 18

Det buldrede og bragede, skyerne trak op og vinden tog til, men der kom ingen regn til Have nr. 18. Selv ikke sidst på aftenen var der faldet en lille byge over havekolonien. Nu havde jeg ellers lige håbet... Men så må man jo bare vande lidt selv.

Jeg har brugt det meste af min have-tid i dag på at fjerne ukrudt. Jeg har været på jagt over hele haven efter frøbærende ukrudt, og det var ikke småting, som jeg fandt. Det er lidt pinligt at ukrudtet nu står så højt, at det når at sætte frø. Min kompost bliver en giftig blanding til næste år. Jeg må tænke nøje over hvor den spredes, og væbne mig med stor omhu, så jeg får luget alt det nye væk, før det igen sætter frø. Ikke særlig smart, men helt nødvendigt.

Bag huset mellem pileplanterne stor en stor gruppe rejnfan. Egentlig er de ganske kønne med deres gule knapper på lange grønne standere, men det er vist ikke til at forsvare at lade dem stå, når nu naboen holder sin have så fin fri for ukrudt. Desværre lugter de virkelig hæsligt, når man rører ved dem, og jeg kan ikke fordrage at få det stads på fingrene. Det var lidt svært at undgå, men nu er de fleste af dem klippet op og lagt på kompostbunken. Jeg må vist være lidt mere opmærksom på dem, så de ikke bliver helt så store en anden gang.

Foran mit drivhus findes til højre for døren et lille bed, som særligt er fint om foråret. På den anden side af døren har der længe stået en lille håndfuld mislykkede krukker. Jeg har forsøgt mig med tulipaner og andre løgplanter, men det duer bare ikke, og resultatet af mine anstrengelser var en ærgerlig fornemmelse og en flok kedelige potter. Nu har jeg ryddet op i sagerne og plantet en del af planterne fra planteskole om i krukkerne. Pladsen er også blevet forsynet med et lavt bord af en gammel palle med en zinkbakke på. Nu kan planterne stå med våde fusser og pynte foran drivhuset. Jeg håber at der er læ nok til at planterne vil trives. 

Den nye "planteskole"

I en af de store potter har jeg plantet hostaer. Jeg håber at de med tiden vil vokse til og fylde krukken helt op. Jeg kan godt lide, når planterne dækker helt og ser frodige ud. Sådan skulle dette lille projekt gerne ende. Nu må vi se... Min krukke-erfaring er jo ikke for imponerende.

Hostaer i krukke

Endelig fangede jeg en sommerfugl på sommerfuglebusken. Det var ikke en af de mest imponerende, men alligevel.

Sommerfugl på sommerfuglebusken

Selv om bønnerne stadig ikke er nået helt til tops på tipien, har de allerede sat de første bælge nede for neden. Jeg opdagede det, da jeg vandede i dag, og mon ikke vand er lige hvad der skal til, nu hvor varmen for alvor har holdt sit indtog. Det vil jeg forsøge mig med, for der skulle jo gerne kunne leges gemmer i tipien.

Bønner på bønne-tipien

Bønner på bønne-tipi

I drivhuset er der blevet vandet igennem i dag. Vandstanden var lav i plantekasserne, og det var længe siden at der blev gødet. Nu er der vandet, klippet, gødet og bundet op. Tomatplanterne bærer godt, og vi nyder dagligt røde tomater. Snart kommer de gule også med. Agurkeplanterne bærer stadig godt, selv om det ikke er lige så imponerende, som tidligere. Nu har de gået et par ekstra snore at klatre på, så mon ikke de fortsat vil forsyne os med fine agurker.

Agurker

Tomater i drivhuset

Hvis det ikke snart begynder at regne her i nabolaget, går det vist helt galt i min lille have. Selv græsset begynder at give op nu, og vi står over for hele to ulige datoer i træk, hvor jeg ikke må vande. Vejrmeldingen taler om byger i morgen, ja måske allerede i nat. Det gjorde den også i går, så min tillid er stærkt dalende, og det endda fra et meget lavt udgangspunkt. Hvad skal der til? Regndans?

Hjemme igen!

Vi har været væk i en hel uge, og i dag kørte jeg ud til haven for første gang. I mit fravær har mine gode naboer og venner i haven passet både fuglene og drivhuset, så jeg var ret spændt på at se hvordan det hele tog sig ud. Det har ikke regnet i ugevis, så jeg var indstillet på at mange planter ville hænge og trænge til vand. Heldigvis så det ikke så slemt ud, som jeg havde frygtet, og jeg ved at der er blevet vandet i haven, selv om vi ikke lige havde aftalt det. Tusind tak til alle jer, som er så søde at tage sig af min have! Her kommer en lille situationsrapport.

Selv om det ser lidt tørt ud, er bønnerne ved at vokse til, og jeg kan se at de er klatret endnu høje op i tipien. Solsikkerne står flot og nikker med de gule hoveder, og selv om de ikke er så høje at de kan vinde konkurrencer, ser de rigtig godt ud.

Bønnetipi og blomsterbede

Solsikke

I bedet ved terrassen dominerer de imponerende palmeliljer. Jeg har to af dem, og de stod her før jeg kom til. Jeg overvejede at fjerne dem, da jeg ikke er så vild med alt for eksotiske vækster i min danske have. Jeg gav dem dog en chance, og det har jeg ikke fortrudt. Hvert andet år belønner de mig med en imponerende blomstring, og det er altså lige nu, de skal nydes.

Trævlet palmelilje

Montbretiaerne er også godt på vej, og jeg er ret vild med dem, når de er på netop dette stadie, og blomsterstandene næsten ligner aks.

Montbretia

I blomsterhaven har de hvide georginer fået selskab af den røde pompon, som jeg længe har ventet på. Jeg må huske at sætte et mærke på den, så den kan komme til at stå sammen med sin hvide kammerat til næste år.

Georigne, rød pompon

I blomsterhaven fandt jeg også disse skønne valmuefrøstande. Jeg synes at de er så dekorative, så jeg plejer at lade dem stå så længe som muligt. Af samme grund dukker der altid valmuer op alle mulige skøre steder i haven. Det kan jeg meget godt lide, og jo flere man har, jo lettere at det at bære at luge nogle af dem væk.

Valmuefrøstande

I køkkenhaven har ukrudtet og dilden flere steder taget overhånd, og her i tørken har mine græskarplanter mistet en del af sine grønne blade, og afslører nu deres fine frugter. Jeg glæder mig til at se hvordan de modne frugter kommer til at se ud, og lige nu kan jeg se at der kommer en hel del af dem. Jeg tror at jeg vil forsøge at vande lidt mere, og håber at det vil hjælpe de mange frugter godt på vej.

Spagettigræskar

Hele haven summede af insekter, og jeg fangede en del af dem i færd med at suge saft og kraft ud af haven. Det er skønt at se livet, men hvepsene kunne jeg nu godt være foruden. Så længe de holder sig til blomsterne kan det nok gå an, men hvis de går i flæsket på mit eller ungerne, viser jeg dem ingen nåde.

Mandstro med bi

Mandstro med hvepse

Sommerfuglebusk med ???

Naboen har passet drivhuset, og har vist også haft lidt glæde af tomaterne og agurkerne. Derfor var der ikke det store at hent i dag, men 10 små røde og et par gule tomater blev det til, foruden en enkelt agurk. Jeg er ganske godt tilfreds, og håber at få meget mere glæde drivhuset i år. Nu trænger der til at blive bundet op, gødet og tyndet ud. Det klarer jeg i morgen, når jeg igen tager i haven.

Der er så meget at tage fat på, og jeg skulle gerne nå en hel masse her i min sidste ferieuge. Jeg kan ikke tillade mig at bruge al min tid der ude, men mon ikke en del godt timer kan allokeres til formålet? Det ville både haven og jeg have godt af.

Fuglekasse, tipi og agurkehøst

Forleden dag skrev jeg om at bygge fuglekassen. I dag har vi gjort projektet færdigt. Esther har malet hele kassen i sin ynglingsfarve; blå. Stod det til Esther, skulle langt de fleste ting i verden være blå. I det skønne vejr tørrede malingen hurtigt, og efter et par timer kunne hun dekorere den. Hun tegnede med blyant, og jeg tegnede stregerne op med en marker. Det var rigtig hyggeligt, og Esther undrede sig på en pudsig måde over, at jeg kunne tegne nøjagtig lige som hende. Jeg er ikke sikker på, at hun helt har luret, hvordan jeg gjorde det... Resultatet af vores fælles anstrengelser hænger nu på kolonihavehuset, forholdsvis lavt, så vi kan lure på fuglene igennem sideruden, skulle en fuglefamilie vælge at flytte ind.

Esther maler fuglekassen

Fuglekassen i Esther-design

Medens malingen tørrede på fuglekassen, og mit espalliere, som også lige fik en omgang med penslen, hentede vi hasselkæppe hos Henning. Han har tyndet ud i sine mange hasselbuske, og vi var heldig at få stokkene. Samlingen var både skæv og uens, og danner nu rygraden i vores ret rustikke bønne-tipi. Jeg har bundet en simpel besnøring ret højt oppe, og nu står tipien med sine lange stager og rager godt op i landskabet. Det er lige som jeg havde håbet. Bønnerne, som jo blev plantet tidligere, er nu snøret ind til stokkene, så de kan begynde deres vandring i luften. Jeg glæder mig selvfølgelig til at de begynder at fylde ud og danne vægge. Lige nu bruger Esther dog tipien til at lege fængsel, og dertil kræves kun tremmer og en god fantasi. Det er vi bestemt leveringsdygtige i.

Bønne-tipi

De første georginer er begyndt at blomstre i min have. Jeg har mange, og måske i virkeligheden også lidt for mange, for jeg har fuldstændig mistet overblikket over hvor hvad er plantet. Hver gang en plante springer ud, er det en ny overraskelse for mig, og det er faktisk lidt sjovt. Det vil nok ikke glæde den ihærdige gartner med hang til farvekoordinerede bede, men i min have går det fint, og jeg nyder alle de blomster, som vil gro hos os. Man kan jo altid sorterer lidt i dem, hvis man skulle få lyst til at binde en buket. Det eneste, som jeg har nogenlunde styr på, er størrelserne. Herunder ses en af de store og en af de små. Jeg har også en del mellem. Mere styr har jeg ikke brug for at have på dem.

Georgine, stor

Georgine, lille

Jeg kan godt se, at mit hus ikke er verdens mest charmerende kolonihave-idyl, men det udvikler sig da i den rigtige retning. I dag kom Esthers nye fuglekasse op, og jeg fornemmer en ny samling under opsejling. Jeg har også monteret et gammeldags espalliere, som jeg har arvet fra en anden kolonist. Op ad det gror min tobakspibeplante. Jeg plantede den i efteråret, og var indstillet på at det er en slow-starter. Alligevel kan jeg allerede nu se, at den gror godt. Den har sat de fineste grønne skud, og bladene skyder også frem; frisk-grønne og bløde. Nu har jeg bundet den lidt til espallieret, og så håber jeg at den selv vil tage fat, og skyde i vejret. Jeg ser gerne at den med tiden omfavner hele huset i et væld af grønne blade. Måske bliver det ikke lige i år, men det er god at have noget at glæde sig til.

Kolonihavehuset

Årets første afgrøder i drivhuset er klar. Esther og jeg guffede straks hver vores mini-agurk i os, og sikke de smagte. Det er altså noget andet end dem, som har ligget i dagevis i køleskabet. Jeg har aldrig før haft held med agurker, men i år ser det ud som om alle 3 planter er kommet godt i gang, og giver en gavmild høst. Der er agurker på alle planterne, og vi høstede 7 agurker i dag. De to forærede vi til Jane og Jeppe, som ikke har drivhus, og altid er så søde at dele alt muligt med os. Det er dejligt at kunne dele ud, og skønt at der også er lidt til at tage med hjem. Måske kan vi gemme en enkelt agurk til madkassen på mandag. Jeg er sikker på at Esther ville være stolt over at kunne vise agurk af egen avl frem.

Agurk af egen avl

I drivhuset er tomaterne også kommet godt i gang, og mange blomster tegner til en fin høst, selv om de slet ikke er klar endnu. Peberfrugtplanterne er også kommet godt i vej, og de første frugter er sat. De er dog ikke ret store, og det kommer nok til at tage lidt tid endnu.

Der er ikke mange stauder tilbage på lageret i varmen. I dag har jeg pottet en håndfuld planter op. Nu er de flyttet ud i virkeligheden, og jeg håber at de kommer til at trives ude i vejret. Hvis de vokser godt til, kan de plantes ud i efteråret eller til næste år. Det er mit første forsøg med stauder, så det er ekstra spændende for mig.

Kompostbunken har fået en overhaling i dag. Den ene kasse er fyldt op med delvis komposteret materiale, og dækket til med lidt jord. På toppen er plantet 2 græskarplanter. Jeg har tidligere haft stort held med denne metode. Planterne pynter på bunken og giver fine frugter, og bunken hviler i skygge, så den ikke tørre ud. Regnevandet kan stadig trænge ned imellem bladene til glæde for både planterne og kompostbunken. Ren win-win, hvis man ellers kan få planterne til at vokse på bunken. Det lykkes ikke altid i første forsøg, men lad os nu se. Sidst år høstede jeg fine græskar på kompostbunken, så det satser vi på igen.

Selv om jeg synes at jeg har nået en del i dag, står der stadig tilbage at luge. Hele haven, og især køkkenhaven, trænger til en ordentlig overhaling. Jeg har simpelthen for lidt tid til haven for tiden, og jeg har prioriteret at få gang i alle projekterne først. Så må ukrudtet håndteres senere. Selvfølgelig begyder det, at jobbet bliver meget mere omfattende, men til gengæld står der noget spændende tilbage, når man få ukrudtet fjernet.

Jeg ser frem til ferien, og glæder mig over, at jeg næsten dagligt kan afslutte en eller anden opgave, både professionelt og privat. Således er jeg nu færdig med fysik-prøverne for min 9.-klasse, og har også styr på det skriftlige rettearbejde af matematikken. Tilbage står den kommede uges udfordringer: min egen eksamen og afslutning af mit studie samt mundtlige prøver i matematik for min 9.-klasse. Når det er overstået, letter det hele vist lide. Det siger jeg i hvert fald til mig selv, for jeg har brug for at få styr på de løse ender. Med lidt held får jeg til til haven igen i morgen.

Herlig havedag i stresset tid

Lupiner

Se hvilket syn, som mødte mig i haven i dag! Jeg er ret vild med lupiner. De vokser så fint med kraftig bladvækst i bunden og imponerende spir med blomster. Jeg bryder mig ikke om blomster med "bare ben", og synes næsten at det kan tage glansen helt fra ellers fine stauder. Lupiner står så fint alene, og mine står og dækker lidt for det kedelige mellemrum under mit hus. Jeg håber at de får lyst til at så sig selv eller at komme igen til næste år, for de passer lige ind i have.

Rød hyld

Jeg har tidligere fortalt om min røde hyld; altså den oprindelige, som jeg plantede for nogle år siden. Desværre gik den ud, og nu har jeg indkøbt en afløser til den. Denne gang har jeg fået fat i en ret stor plante, som allerede er i god vækst. Den stod i en lille 5-liter potte, og allerede dagen efter indkøbet, stod den og hang med bladene. Det så faretruende ud, og jeg fik hurtigt vandet den godt. På planteskolen fortalte gartneren, at hylden er meget følsom over for tørke, og jeg må nok indstille mig på at vande den ret ofte her i begyndelsen. Nu er den plantet ud. Den står på en lille plet uden græs, for den har brug for alt vandet, og vil ikke dele med græsset. Med lidt held og min dyrt købte erfaring inden for hylde-dyrkning skal jeg nok få den til at trives.

Til min store overraskelse opdagede jeg at den gamle plante faktisk ikke var helt død. Den havde sat et par spæde skud helt nede ved jordoverfladen. Derfor er den nu blevet plantet over i køkkenhaven, befriet for alt det visne og vandet godt igennem. Hvis den tager fat og tåler omplantningen, kan jeg nok finde en ny plads til den. Lige nu kan den stå næsten hvor som helst, for der er ikke ret meget tilbage af den.

Artiskok

I sidste weekend var Esther og jeg på plantemarked på Alstedgaard. Vi kom hjem med et par planter til køkkenhaven. Jeg er altid på jagt efter nye og spændende afgrøder, og nu vil jeg så forsøge mig med artiskokker. Faktisk har jeg aldrig smagt denne delikatesse, så måske kan jeg tage hul på den fornøjelse med avl af egen køkkenhave. Nu må vi se om jeg kan få skidtet til at gro. Efter sigende skulle det blive en stor og flot plante, som jeg glæder mig til at dyrke.

Vi købte også andet end planter på markedet. Esther faldt for en samling af meget farvestrålende fuglekasser, og vi måtte da have en med hjem. Der viste sig at være et højere formål bag kasserne, som sælges som samlesæt til fordel for udviklingsarbejde i Afrika. Sådan et tilbud kan jeg jo ikke få forbi, så vi kom hjem med et byggesæt. I dag har vi skruet den sammen, og her ser du resultatet.

Fuglekasse-samlesæt

Esther og fuglekassen

Nu er kassen skruet sammen, men desværre havde vi ikke maling til at dekorerer den med. Det må vi se at få skaffet, for Esther er meget optaget af at den skal være blå og med tegninger uden på. På markedet så vi en samling af meget flotte eksempler på fuglekasser malet i alle regnbuens farver. Det skal blive sjovt at forsøge at gøre dem kunsten efter.

I drivhuset vokser og gror det. Jeg har ikke tidligere haft det store held med at dyrke agurker, men i år har jeg skiftet taktik, og har valgt at købe mine planter på planteskolen. Tidligere har jeg sået mine planter selv, men i år droppede jeg metoden, for at få planter med et godt forspring. Jeg har to sorter, og begge ser ud til at trives i deres plantesække. De første agurker er allerede på vej, og jeg glæder mig til at smage på dem.

Mini-agurker 

Endnu en afgrøde ser ud til at trives i drivhuset i år. Det drejer sig om basilikum, som jeg ikke tidligere har været så heldig med. En dag hørte jeg, at de trives under de samme forhold som tomater, og så tænke jeg, at de måske også ville trives i plantesækkene. Derfor såede jeg dem ud i en bakke, og plantede totter ud i plantesækkene. Der får de rigeligt med vand og ikke så meget sol. Det ser ud som om de trives både sammen med agurker, tomater og peberfrugter. Det er da ren win-win, når man kan dyrke noget under alt det høje, og på den måde udnytte pladsen. Og så spreder de den mest fantastiske duft i hele drivhuset, hvis man kilder dem lidt under bladene.

Basilikum under peberfrugter

Projekt bønne-tipi, som altså intet religiøst islæt har, vokser. Nu er det andet bed gravet ud og plantet til. Ud over bønnerne står der solsikker, mexikansk solblomst og tagetes. Jeg håber at bedet vil vokse til med gule og orange blomster i mange højder. Nu mangler jeg bare stokkene, som skal bære bønnerne. Heldigvis har Henning lovet mig at jeg må få nogen fra hans have. Det glæder jeg mig til.

Tipi-bedene plantet til

Måske har en enkelt opmærksom læser bemærket at der er temmelig langt imellem indlæggene for tiden. Det skyldes at jeg er ualmindelig presset for tiden. Jeg går til eksamen, har elever til prøve i flere fag og har også været ude som censor. Det er en lettelse hver gang jeg kan sætte hak ved endnu en opgave vel overstået, og jeg arbejder næsten fra opgave til opgave uden overskud til at hæve blikket og se det større billede. Heldigvis vokser mængden af hakker samtidig med at ferien nærmer sig. I år kommer ferien ikke kun som et velkomment afbræk, men som et helt nødvendigt åndehul. Jeg planlægger at tilbringe en stor del af den i kolonihaven, hvor jeg kan holde helt fri. Det skal blive godt at komme der til.

Første spadestik til bønne-tipien

Første etape af bønne-tipien er netop afsluttet. Jeg nåede så langt som halvvejs, så slog kræfterne ikke til til mere. Det er en drøj tørn at grave tørv op, også selv om plænen ikke er mere end et par år gammel. Der skal være et trekantet bed på begge sider af tipien, og nu er det ene altså gravet. Jeg har blandet et læs kompost i bedet, og plantet det til med georginer og tagetes. Det skal være "mit" bed. På den anden side af tipien skal Esther have et bed. Der skal hun blandt andet have sin solsikker. 

Esther planter tagetes i det ene tipi-bed.

Måske undrer du dig over at der ikke er nogen tipi at se. Det skyldes at jeg endnu ikke har fået fat på de kæppe, som jeg skal bruge som stativ for stangbønnerne. Jeg har faktisk allerede plantet de første bønner i bedet. De må klarer sig uden stativ lidt endnu. Jeg håber at få lov til at høste nogle af hassel-stokkene i Hennings have. Ellers må jeg ud og finde en anden krat-ejer, som vil slippe en stak lange stokke.

Det første tipi-bed med georginer og tagetes.

Planen er at grave den anden halvdel af bedet ud i morgen. Jeg vil gerne have planterne i jorden, for de trænger altså til mere plads end de små potter, som de står i nu. Lige nu står solsikker og mexsikanske solblomster i potter. De ser ikke så imponerende ud, men måske kan lidt bedre forhold give dem nyt mod på livet. Det håber jeg, for de skulle gerne kunne fylde bedet godt ud. Ikke noget med planter, som står og råber til hinanden. Jeg har også planer om en totempæl. Nu må vi se.

Plan over bønne-tipi-projektet

Fortsættelse følger...