Prøv lige at se denne her skøre og fantastiske idé; bærbare planter. Tænkt at kunne tage et lille stykke have med sig alle steder man færdes. Og tænk at udvikle sin idé til en produktion af mikroskopiske potter til smykker mm.
Jeg hygger mig ved tanken om hvor man ellers kan montere disse bitte små potter. Folk, som går med stok eller rolator kan jo gå med dem. Jeg fornemmer en god gave-idé til min gamle momse! Der kunne også uden problemer monteres en lille serie på mit postkasse-stativ eller indendørs på en standerlampe. Mulighederne er mange og konceptet helt skønt.
Viser opslag med etiketten pinterest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pinterest. Vis alle opslag
torsdag den 23. februar 2012
Genialt design
Dagens rundtur på Pinterest sendte mig på sporet af denne genialt anlagte park. Jeg kan ikke se om den stadig findes, for jeg forstår ikke fransk, men jeg nyder billederne.
Designet ligger langt ud over hvad jeg selv kunne være kommet på, og jeg er dybt imponeret. Du skulle unde dig selv at kigge nærmere på hjemmesiden.
Hvis man beundrer værket fra den helt rigtige vinkel, ses det øverste motiv. Alle andre steder fra er det svært at se globen i sin helhed, men man kan nyde parken.
Pinterest - din personlige opslagstavle på nettet
"Tidens mest interessante sociale netværk er Pinterest, der minder lidt om Twitter bare med billeder. Men hvad skal man egentlig bruge det til?
Pinterest er et nyt socialt netværk, som lader dig gemme og dele billeder, som du finder på nettet. På den måde fungerer siden som en mellemting mellem en personlig opslagstavle og en microblog - lidt som Twitter, bare med billeder. Og noget kunne tyde på, at de har ramt plet, for tjenesten vokser ekstremt hurtigt.
Idéen er, at når du finder noget på nettet, som du synes er interessant, så kan du dele det med andre. Det kan du gøre ved at tilføje Pinterests "Pin it"-link i din browser, som du så skal klikke på, når du falder over noget, som du gerne vil tilføje i Pinterest."
Forleden så jeg morgentv, og et indslag om Pinterest fangede min opmærksomhed. Jeg plejer ikke at hoppe på noget nyt lige med det samme. Jeg kan godt lide at afvente andres reaktion, og væbne mig med passende forventninger, inden jeg tager fat på endnu en potentiel vanedannede aktivitet. Dog blev jeg alligevel fanget af dette, og kastede mig øjeblikkelig ind i kampen.
Den flinke mand i tv anbefalede at man starter med snuse rundt og se hvad andre bruger mediet til. Den er jeg helt med på, så foreløbig er der ikke meget ved at følge mig, men jeg forestiller mig at jeg fremover vil "pinne" alle mulige fine sager, som jeg finder på min vej rundt på nettet og måske især i Blogland. Indledningsvis har jeg kastet mig over pins om havebrug, og det er faktisk rigtig sjovt og inspirerende.
Hvis du har lyst til at kommer igang med Pinterest, kræver det en invitation fra en bruger. Jeg inviterer dig gerne, så send mig bare en melding og jeg returnerer en invitation.
Abonner på:
Opslag (Atom)
