Havearbejde og forårsoprydning

Hvidplettet lungeurt

Haven er mit fristed; mit tænkested, og i dag havde jeg virkelig brug for et tænkested, for morgenen igennem fulgte jeg med i regeringens indgreb i lærer-konflikten på News. Ved 11-tiden havde jeg fået nok at tænke over, og jeg drog i haven. Det var lige den kur jeg havde brug for, for jeg har slet ikke tænkt på lockout hele resten af dagen. Jeg har nemlig tænkt havetanker og fået en masse fra hånden.

Tomaterne er flyttet hjemmefra. Nu har jeg ikke flere bakker her hjemme, og det passer mig rigtig godt. De små planter står nu i deres tørvepotter og vokser i drivhuset. Når de har fået godt fat under de nye forhold, skal de i plantesække. Det plejer at sende dem til vejrs med lynets hast. Nu er mine zink-bakker fyldt med potter og bakker, og heller ikke der er der plads til mere. Jeg må finde en alternativ løsning til de ærter og bønner, som jeg endnu ikke har sået.

Havens gøremål har en sjov tendens til at stå i kø bag hinanden. Somme tider går jeg helt i stå, fordi en kedelig opgave står forrest og spærre for alle de andre. Sådan har det været lidt i køkkenhaven, hvor de lange afklippede grene fra brombærbuskene har ligget og flydt. De skulle væk for at give plads til oprydning i højbeden. Jeg fik pakket alt afklippet i kvashegnet, som nu ikke kan rumme ret meget mere. Jeg overvejer at  opfinde et system til at holde grenene på plads. De har det med at poppe op igen, når hegnet er fyldt til toppen.

Pinsedag i drivhuset og køkkenhaven

Tomatplanterne i drivhuset

Pæretræ i potte

Alt gror godt i drivhuset selv om det satdig ikke har alle sine ruder. Måske er det i virkeligheden en fordel med lidt ekstra udluftning, når vejret rigtig viser sig fra sin varme side. Esther var med i haven og hjalp mig med at så bønner og et ekstra hold græskar. I år har vi en græskarkonkurrence i havekolonien, og de frø, som jeg allerede har sået i køkkenhaven, er endnu ikke kommet op. Nu frygter jeg at det lidt tvivlsomme forår har gjort kål på dem, og for at sikre mig en plads i konkurrencen, forsøger jeg lige under glas. Jeg har købt frø til kæmpegræskar og til helt almindelige græskar, som vi kan skære hus til Halloween. Nu er det bare at holde øje og plante ud, når det er tid. Jeg har gode erfaringer med at så bønner i drivhuset til udplantning i køkkenhaven. Jeg har allerede sat et tårn op til dem, men det ser stadig lidt tomt ud. Jeg glæder mig til at bønnerne kommer på og kan komme ud og fylde pladsen. Jeg elsker at min køkkenhave fylder både i højden og i bredden. Der er ikke noget som en frodig køkkenhave. Lige nu ser den stadig lidt tom ud, men der er vækst og grøde i alle bedene, med undtagelse af bønnerne altså.

Tomatplanterne i kasserne i drivhuset er i fin vækst. Jeg har 4 forskelige sorter, men lige nu ligner de stadig hinanden en del. Dog ser bladene på den mørke sort lidt anderledes ud. De er ikke helt så fligede, som på de andre sorter. De første planter viste tegn på at trænge til støtte, så jeg gik i krig med opgaven at binde tomaterne op. Jeg bruger almindelig snor, men i min første kolonihave arvede jeg et større forråd af en helt anden type opbinding. Der havde man brugt nylonstrømper til at binde tomaterne op med, og det virkede. Jeg overtog flere nøgler af nylonstrømpe-snor, og det var rigtig godt og elastisk. Jeg går ikke selv med nylonstrømper, så jeg må nøjes med snor, men måske skulle jeg forsøge at skaffe nogle fra min mor, for det virkede faktisk ret godt. Man laver snøren ved at klippe cirka 10 cm brede bidder af strømperne. Derefter hægter man dem sammen ved at trække dem igennem hinanden og lave et slyngstik. Når man trækker i dem, bliver de brede stykker til en stærk og elastisk snøre, som tomaterne kan bindes op med. Mine tomater må i år dog nøjes med snor. Nu dufter mine hænder af tomater, og det er ikke så dårligt, når der stadig er god tid til høst.

I en potte på teressen står mit pæretræ. Jeg købte det som en pind med rødder i en papæske i Lidl. Det så virkelig ikke ud af meget, og jeg var helt indstillet på at jeg havde spildt mine 39 kroner. Jeg plantede pinden i en potte med helt almindelig havejord, vandede grundigt og lod det passe sig selv. Nu står det med blade og skud hele vejen ned. Jeg er imponeret! Mest over træets vilje til at leve. Når huset er malet færdigt vil jeg plante træet ud på sin blivende plads. Det fortjener god plads til rødderne og luft til bladene, så det for alvor kan vokse sig stort og stærkt. Det er meningen at det skal espalieres op ad huset.

Published with Blogger-droid v2.0.2