Plantebyttedag i kolonihaveforeningen

Der har været helt fantastisk sommervejr i denne weekend, og til alt held havde jeg afsat det meste af tiden til haven. Især lørdag var der kolonihave på programmet, for vi forsøgte os i år med en fælles plantebyttedag. Alle var inviteret til arrangementet, som skulle vare en times tid, og en fin flok på ca. 15 mand mødte op. I vores forening må det regnes som en succes, selv om jeg naturligvis gerne så at mange flere deltager. Jeg medbragte 3 plantekasser, som jeg ikke længere har brug for, nu hvor jeg kun dyrker på friland. Dem byttede jeg væk og hjem kunne jeg bringe en bakke med græskarplanter. Dem har jeg tænkt mig at plante ud i køkkenhaven, hvis de allerede såede ikke snart kommer frem. Vi har ikke så meget tålmodighed, for jeg vil gerne udnytte det gode vejr til massere af vækst. Andre byttede tomatplanter, sommerfuglebuske, jordbærstiklinge, porre til udplantning og forskellige stauder. Det virkede som om alle gik hjem med noget nyt og spændende, og selv er jeg også ganske godt tilfreds. Særlig glade blev naturligvis vinderne af de fine præmier, som der blev trukket lod om. Jeg var selv på planteskolen for at købe dem, og jeg må da tilstå, at jeg havde håbet på at vinde en af dem. Det sket så ikke, så måske skal vi snart på planteskolen igen.

Græskarplanter

Det er helt utrolig så hurtigt alt gror i min have, hvis man altså lige ser bort fra det, som jeg selv har sået. Når jeg ikke kan komme i haven hver weekend, eller et par gange i løbet af ugen, render det mig af hænde. Det er lidt ærgerligt at skulle kæmpe sig igennem urskove af ukrudt, når jeg tidligere på foråret havde nogenlunde styr på det. Jeg må virkelig være mere opmærksom på at luge, hvilket ikke er min stærke side. I dag har jeg befriet flere af gangene i køkkenhaven fra græs og andet stads, og det pyntede da gevaldigt. Der er blevet luget under to rækker bærbuske og imellem de nye jordbærplanter. Jeg ved godt at jeg har sået et par rækker sommerblomster under buskene i det ene bed, men jeg har glem hvilket bed, og planterne var ikke til at se, så nu kommer de da helt bestem ikke. De er blevet luget godt og grundigt. Ikke så smart, men helt nødvendigt for at holde resten i ave.

Jordbær i blomst

Jeg havde næsten opgivet det gamle jordbærbed, som ligger lige foran mit hus. Sidste år var jeg hård ved det, og trådte rundt i planterne, da jeg satte vinduet i huset. Der kom ikke så mange bær, og jeg indstillede mig lidt på at fjerne bedet. Derfor har jeg i år plantet et af højbedene i køkkenhaven til med nye planter, som jeg har købt. Det er mit håb at de kan være med til at forlænge sæsonen, idet de er remonterende. Af samme årsag har jeg ikke brugt mange sekunder på at passe det gamle bed, men det ser bedet ikke ud til at have noget imod. Faktisk står planterne imellem ukrudtet med et imponerende blomsterflor, og ser ud til at strutte af sundhed. Jeg vil lige genoverveje at sløjfe bedet, og måske endda gå igennem det med et hakkejern, om ikke andet så bare for at vise min gode vilje.

Knopurt i hindbærbedet

Også hindbærbedet lider under min begrænsede tid til havearbejdet, og står nu fyldt med det smukkeste ukrudt. Hindbærplanterne har allerede sat bær, selv om jeg ikke har klippet dem ned, sådan, som jeg plejer. Jeg troede ikke at de ville bære frugt, hvis de ikke blev klippet, men det ser ud som om det bliver til lidt trods alt. Det er jeg rigtig glad for, for hindbær af egen avl er lidt af en himmerrigsmundfuld, og kan slet ikke sammenlignes med købebær i bakker fra supermarkedet. Hvis vi bare får lidt at smage på, så lover jeg at passe bedet bedre til næste år, og måske også fjerne lidt af ukrudtet i løbet af sommeren.

Hosta i mælkejunge

På min terrasse står en gammel mælkejunge, som jeg engang har reddet mig. Den havde engang en særlig potte, som passede perfekt til mundingen, og ikke kunne ses, når planten i den voksede til. Den potte forsvandt i oprydningen efter stormen, og i år må en almindelig potte klare opgaven. I den har jeg "parkeret" en hosta, som stadig ikke har fundet sit endelige hjem, og den ser ud til at stortrives. Det er dejligt, for det er faktisk ikke nogen helt let post at bebo en mælkejunge. Til efteråret skal hostaen nok ud i jorden et sted, men lige nu har det ingen hast, for jeg nyder dette lille syn.

Frø

Når man går ind i mine bede for tiden, så vrimler det med liv. Først blev jeg faktisk lidt forskrækket, for jeg var bange for at der var mus eller rotter på spil, men så stod jeg helt stille og fik øje på denne lille sag: frøen. Nu er jeg helt rolig, for den lever ikke sammen med føromtalte dyr, og denne er så velkommen hos os. Den er ikke let at fotograferer, så jeg håber at du tilgiver kvaliteten. Der er ikke gået nogen stor naturfotograf tabt i mig, men du får lov at kigge med alligevel.

Lupiner

Hvis man har fulgt med på denne blog længe, kan man måske huske at jeg sidste år forsøgte at have Frodighed som tema. Det gik måske ikke så godt, men faktisk er der mange pletter af frodighed (vel at mærker den rigtige slags) i min have. Her er lupinerne efterhånden vokset så godt til at de gør lige det, som jeg elsker; indtager pladsen og holder andet væk. Jeg er vild med disse skønne blomster, og nu kan jeg også glæde mig over dem inde fra huset, for de vokser helt op foran vinduerne.

Ja, huset! Det er faktisk lykkedes mig at finde en dobbelt terrassedør, som skal i huset, så jeg kan slippe af med de grimme vindue og få lys og luft ind. Jeg fandt den i Den Blå Avis, og den flinke sælger kørte den endda ud til mig. Nu står dem på lager ind til jeg får fri længe nok til at sætte den i. Jeg glæder mig helt vildt til at kunne gøre dette projekt færdigt. Når døren er på plads, skal huset males færdigt inde, og også gerne ude, og så skal der bare indrettes. Det bliver super, og måske skal det fejres med en rigtig sommerfest. Det overvejer jeg lige...

Vandåbning (Advarsel: indlægget indeholder brok!)

Dagens store højdepunkt i havekolonien var den årlig vandåbning. En glædelig begivenhed, skulle man tro. Selv blev jeg i hvert fald glad, og det tror jeg også at mine planter i drivhuset gjorde. De har længe måtte nøjes med de par liter, som jeg har fragtet ud i haven i en dunk. 

Vi har haft lidt problemer med vores vandsystem, og sidste år modtog vi en ekstraregning, som fordoblede vores vandudgifter. Derfor er vi særlig opmærksomme på at systemet er tæt, inden vi bage sætter tryk på. Igår kunne vores vandmand konstaterer at måleren var ødelagt af frost, og åbningen blev derfor udsat. Allerede i dag blev den skiftet af forsyningsselskabet, og der kunne åbnes. I forbindelse med åbningen kunne vi dog konstaterer at der var brud på systemet, og ved nærmere gennemgang blev lækagen lokaliseret og fikset. Nu er vandet derfor åbnet for alle. (Utrolig spændende referat! Jeg kan godt selv høre det.)

Da jeg glædestrålende kunne meddele den gode nyhed om vand til mine medkolonister, blev jeg noget overrasket, for jeg blev mødt med brok: "Vi er mange som er meget utilfredse med bestyrelsen! Hvorfor har I ikke åbnet for vandet for længe siden? Den smule nattefrost vi har haft, var da ikke noget problem. Der skulle have været åbnet før påske. Det blev der før i tiden!" Sådan en svada trækker lige proppen ud af mit gode humør, og lige som vandet, løb det ud i jorden. Hvor er det altså surt at bruge en masse tid på at drive en forening, stille tid og ressourcer til rådighed for fællesskabet og bruge sine kræfter på at få tingene til at fungerer, for bare at blive mødt med brok. Det er den slags, som får mig til at overveje om jeg har lyst til at være formand fremover. Kunne det ikke være sjovt hvis man som udgangspunkt antog at bestyrelsen gør sit bedste, og så være glad for at tingene trods alt virker? 

Heldigvis var det ikke kun brok i haven i dag. Hjemme har jeg opbevaret mine georginer/dahliaer i kasser i kælderen vinteren igennem. Jeg har aldrig drevet med den slags før, og jeg var da også helt indstillet på at det ikke ville virke. Til min store glæde kunne jeg dog konstaterer at mange af dem har sat fine spirer. Jeg har været lidt forsigtig med at plante dem ud, da nattefrosten stadig har truet. Nu har flere af knoldene så lange spirer, at de skreg på jord at vokse i. Jeg har derfor sat dem i jorden i min nyanlagte blomsterhave. De fylder faktisk lidt mere end jeg lige havde regnet med, men det betyder ikke så meget. Jeg har sat dem lidt tæt, så de kan danne et flot pur, når de kommer op. Jeg er vældig stolt af projektet, og glæder mig helt vildt til at se hvordan de klarer udplantningen. Sommeren igennem vil jeg jævnligt sætte mig på min hvide bænk og beskue deres yndighed!

Praktisk Økologi

I forbindelse med research til et manuskript, som jeg for tiden skriver på, så jeg forleden nærmere på Landsforeningen Praktisk Økologi. Nu har jeg foræret mig selv et medlemskab, og glæder mig meget til at se hvad de har at byde på.

Foreningen har flere spændende hjemmesider, som bestemt er et besøg værd, hvis man interesserer sig for økologiske havebrug og livsstil. Blandt andet driver de siden Havenyt.dk, som jeg jævnligt har besøgt. De har også siden Havelyst.dk, hvor man kan oprette sin egen have og se på andres. Siden er kun for medlemmer, men man kan få lov at kigge ind som gæst, og jeg glæder mig rigtig meget til at få adgang til en masse spændende haver.

Hvis du allerede er medlem af Praktisk Økologi, vil jeg rigtig gerne høre om dine erfaringer med foreningen. Tak for hjælpen!