Ukampdygtig

For tiden tilbringer jeg det meste af min tid liggende, da en smertefuld ryglidelse har overtaget min hverdag. Jeg er stærkt medicinret, og kan derfor ikke komme i kolonihaven, men det skal da ikke afholde mig fra at nyde Have nr. 1. I dag kunne jeg for første gang i næsten en uge komme lidt omkring, og jeg benyttede lejligheden til at gå lidt ud.

Vi har fået regn, selv om det slet ikke slår til, og der må til stadighed vandes. Det har jeg naturligvist forsømt, og jeg var indstillet på at mine vækster ville straffe mig. Dog stod de lige så fine, om end tørstige, og viste stolt blomster og frugter frem. Her er lidt af hvad der mødte mig.

Blåbær

Som novice ud i blåbær-dyrkning er jeg meget godt tilfreds med mine to små buske i det lille baljebed. De står hver især med smukke klaser af grønne og røde bær, og jeg håber ikke at ugens tørke har fået dem til at miste modet. Fra nu af vil jeg igen kunne vande dem næsten dagligt, og jeg glæder mig til at kunne høste de første modne bær senere på året. Hvis det bliver en succes, skal der måske plantes flere blåbær i haven. De er virkelig yndige, både i blomst og når frugterne vokser frem.

Jordbær

I det andet baljebed står mine 6 jordbærplanter. Allerede nu har de udvidet familien, og jeg er sikker på at der er mindst dobbelt så mange planter på de mange udløbere. Kunsten bliver vist at få dem guidet et godt sted hen, så det ikke overbefolker baljen til skade for de oprindelige planter. Her kunne der måske også blive tale om en balje til et sted i haven.

I dag har jeg smagt på de første modne bær. Jeg læser alle steder om læssevis af fantastiske jordbær, og jeg kan bare synge med i koret af jubel over årets første hjemmedyrkede jordbær. De er en himmerigsmundfuld, og denne sort er rigtig skøn og sød. Jeg ved ikke hvad de hedder, men jeg vil absolut ikke tøve med at plante aflæggerne ud til flere af samme slags. Jeg efterlod et par bør til den lille gartner, som kom hjem fra en legeaftale, og jublede over smagen af vores egen høst. Hun er skøn at dele have med.

Klematis

Min stædige klematis mellem fliserne på terrassen har fået sine helt egen stumtjener. Den kom lidt sent hjem, så planten er blevet lidt tung i bunden. Det hindrer den dog ikke i at blomstrer i et helt fantastisk blomsterflor. Lige nu er den så imponerende, at den næsten ikke kan holde balancen, og når det rigtigt blæser, lægger den sig da også ned. Der er ikke så meget at gøre ved det nu, men til næste år vil jeg tøjre stativet lidt bedre. I år lever jeg bare med det, og nyder synet, så længe den er på højkant. Den VIL bare vokse der, og så kan man jo lige så godt få lidt glæde af den.

Jeg glæder mig rigtig meget til at helbredet igen lader mig komme ud i kolonihaven. Der skal nok være et eller andet, som er vokset mig af hænde, når jeg endelig kommer afsted. Lige nu ved jeg for eksempel at mine hække trænger til en tur med saksen. Det er ikke så godt, men når ryggen ikke vil, så bliver det altså ikke til så meget.

Nye balje-bede i Have nr. 1

Balje-bede med hhv. blåbær og jordbær

Da jeg blev den glade vinder af en flot samling bær-planter, opstod nye muligheder. Det duer ikke rigtig at have blåbær i kolonihaven. Først og fremmest fordi sådan et surbundsbed kræver en del vanding; noget som jeg ikke når ud til i hverdagene. Derfor måtte de med hjem til Have nr. 1. Overvejelserne gik frem og tilbage imellem mange forskellige former for højbede. Til sidst vandt balje-bedene fordi de er billige, lette at etablere og til at flytte på (når de altså ikke er nyvandede). Derfor drog jeg i jem&fix og handlede baljer.

Jeg har indkøbt 3 stk. 80 liters firkantede murerbaljer. I bunden har jeg boret en masse huller, så overskudsvand kan løbe af, hvis det skulle blive nødvendigt. I blåbærbedet har jeg fyldt ren spagnum, og har plantet mine 2 små buske. Med tiden skal de gødes med rododendron-gødning, så de kan få det rette sure miljø. I det andet bed er fyldt krukke-jord (gødet spagnum). Det skulle tilfredsstille jordbærplanterne.

Jeg håber at planterne kan nå at etablerer sig en smule inden vinteren for alvor tager fat. Det er nok i virkeligheden for sent, men dette må da være bedre end at stå i de små potter vinteren over. Måske skulle jeg flytte bedene lidt i ly ved husmuren, når det bliver rigtig koldt. Erfaringer med denne eller lignende metoder er meget velkomne som kommentar. Tak!

Den sidste balje er stadig tom. Den skal fyldes til foråret, og plantes til med lidt grønt til husholdningen. Esther kommer sikkert med et par forslag, eller hjembringer småplanter fra børnehaven, som flittigt forsyner os hver forår. I år såede de ærter. Måske finder de på noget andet til næste år.

Da jeg var færdig med at plante, trak skyerne sammen og velsignede os med sildig regn. Så slap jeg for at vande i første omgang. I morgen vil jeg lige se på hvor langt vandet fra himmelen trængte ned i bedene, og så fylde på efter behov. Ind til da vil jeg nyde synet fra min sofa. Baljerne står nemlig lige uden for min havedør. Det er da hyggeligt.