Viser opslag med etiketten Sylt For En Sag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sylt For En Sag. Vis alle opslag

tirsdag den 16. august 2011

Jubilæum og Sylt For En Sag

Esther passer boden i Have nr. 18 et øjeblik
I forbindelse med foreningens jubilæum i lørdags, satte jeg lidt fokus på Sylt For En Sag. En del af festligholdelsen var et par timers Åbent Hus og Haver. Jeg havde påtaget mig at sælge vores meget flotte jubilæumsskrift til interesserede gæster, og til formålet satte jeg en bod op i min indkørsel. Når man nu alligevel skal være der, og har en fin plads, så ville det da næsten være en skam ikke at reklamere lidt for sagen. Der kom godt nok ikke særlig mange gæster til arrangementet. Vejret var lidt vådt og gråt og Lions Club bød på et stort arrangement i Storgade. Derfor så kun ganske få gæster mit banner, så jeg lod det hænge et par dage til. I dag har jeg taget det ned, og jeg håber at kunne se et par nye deltagerer på www.syltforensag.blogspot.com.

Published with Blogger-droid v1.6.9

mandag den 18. juli 2011

Sylt For En Sag

Det er en stor fornøjelse at kunne præsenterer mit seneste initiativ Sylt For En Sag.

Sylt For En Sag går i alt sin enkelthed ud på at man udnytter sine evner og ressourcer til at hjælpe børn i Afrika. Alle kan være med til mindst et af de 4 trin: Plant - Pluk - Sylt - Sælg. Man kan finde og arbejde sammen med andre, eller man kan gøre det hele selv. Alle muligheder står åbne, og det er ikke spor svært at komme igang.

Du kan læse meget mere på Sylt For En Sag og du kan finde andre deltagere og måske udveksle opskrifter eller bær i vores Facebook-gruppe.

Jeg håber at rigtig mange vil være med, og det kunne være ekstra sjovt hvis man også kunne mobiliserer kolonihavefolket, som sikkert har adgang til en masse frugt og bær. Sig det gerne videre!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...