Tak Randi

Med Randis hjælp har jeg nu fået kørt hele grusbunken på plads under drivhuset. Det var lidt af en opgave, og midt i det hele måtte jeg opgive at køre det selv. Det var simpelt hen for hårdt for ryggen og mit dårlige knæ. Heldigvis kender jeg sunde og raske mennesker, som tilbyder deres hjælp, og nu er opgaven løst. Faktisk gik Randi i krig med skovl og trillebør allerede i morges, medens jeg var i kirke. Det småregnede lidt, men ikke ikke alt for meget. I eftermiddag drog jeg i haven med Esther i småregn, og endte med at rive og skovle grus i silende øsregn. Hold da op hvor var vi våde, da det sidst læs blev spredt.

Heldigvis var Randis datter Martha i højt humør, og legede glad og tilfreds i vandpytter og grus. Esther sad i barnevognen med regnslaget over. Hun er vist vild med regnvejr, og arbejdede hele tiden overkroppen ud igennem det lille åndehul i regnslaget, så regnen kunne ramme hendes ansigt. Hun var også godt våd, da vi drog hjemad.

Den næste opgave er at jævne og stampe gruset, så jeg kan lægge fliserne ud. Når det er gjort, kan jeg begynde at samle huset på fundamentet. Det bliver rigtig dejligt.

Havehjælp

Igår var vejret fantastisk fint til havearbejde, og Randi fra min mødregruppe havde tilbudt at hjælpe til i haven. Jeg tror nok at hun gerne ville hjælpe med at samle drivhuset, og det får jeg sikkert også god brug for, men der er altså lige et par småting at gøre, inden jeg når dertil. Derfor gik hun frisk i krig med de tre buske, som står i vejen for projektet. Det lykkedes hende at få gravet de to af dem op. Rigtig godt gået. Tak for hjælpen. Det viste sig at den meget rustne og usselt udseende økse, som var i skuret, faktisk var helt ok til at hugge rødder over med. Måske skulle jeg ofte en slibning på den.

Randi havde the og knækbrød med, og det var bare så hyggeligt at sidde på bænken og nyde haven sammen. Jeg kan efterhånden bedre forestille mig hvordan æbletræerne vil lukke af for blikke fra havegangen. Det skal nok blive godt med tiden. Lige nu kan alle følge med i næsten alt på hele grunden. Det må jeg udtænke en plan imod.

Esther sov det meste af formiddagen, og da hun vågnede, var hun i strålende humør. Hun ville dog ikke sidde ret længe i kravæegården, så vi forsøgte os med trillebøren. Det er dog ikke nogen sikker placering, men sjovt, så længe det varede.