Amagerhylde til kolonihavehuset

Jeg er datter af en maler. Min far var en dygtig maler, som holdt af de fine detaljer i malerarbejdet. Når han havde malet noget, var det som regel helt perfekt. I min stue står et skab, som han har malet gammelt. Historien er vist den at han selv har bygget det under opholdet i arresten for en spritdom. Om det er sandt ved jeg ikke, men det er da en god historie. Han malede møblet, så det ser patineret ud, og resultatet er imponerende. Desværre går den slags færdigheder ikke i arv, og selv er jeg ikke den store male-haj. Jeg får let ideerne, men bliver ofte skuffet over mine egne evner til at føre dem ud i livet. Derfor har jeg for længst indstillet mig på kun at gå i krig med relativ simple projekter.

Amagerhylde i ultramarinblå

Lige nu ligger sådan et projekt på mit spisebord. Det er en af de amagerhylder, som jeg har på lager til kolonihavehuset. Jeg har besluttet mig til at male dem alle sammen ultramarinblå. Det er efter min mening en helt fantastisk farve, som jeg aldrig tidligere har kunne finde anvendelse for. Nu bliver den fremtrædende i kolonihavehuset, og det glæder jeg mig til. Selv om jeg har købt malingen hos Flügger, er jeg ikke helt tilfreds med tonen. Jeg havde forestillet mig at den ville være mere blå... faktisk som den ser ud på billedet. I virkeligheden er den en smule mørkere. Jeg er nu alligevel nogenlunde godt tilfreds, og om et par dage, når den har fået endnu et lag eller to, skulle den være klar til kolonihaven. Det skal nok blive godt.