onsdag den 16. oktober 2013

Nye blogs og Blogkortet


Vis Haveblogs på et større kort 

Det kan være svært at følge med i alle de nye blogs, som hele tiden dukker op i Blogland. Derfor har jeg brugt lidt tid på at kigge bloglister hos alle de andre havebloggere, og på den måde har jeg fundet en lille håndfuld spændende blogs, som jeg ikke kendte til. Nu er de tilføjet min egen blogliste, og jeg glæder mig til at bruge et par timer på at "læse op" på dem.

Jeg kan rigtig godt lide at vide lidt om historien og menneskerne bag en haveblog og dens have. Derfor har jeg gjort det til en vane at gå helt tilbage til de første indlæg, for at lærer bloggen godt at kende. Jeg læser ikke nødvendigvis alle indlæg hele vejen op til i dag, for det kan være en enorm opgave, men jeg løber dem gerne igennem, så jeg kan danne mig et indtryk af bloggen. Når jeg senere vender tilbage, kan jeg lettere følge med i de forskellige overvejelser om plantevalg, metoder, omlægninger og design. Det påvirker også mine kommentarer senere. Der er stor forskel på hvad jeg skriver til en gammel garvet gartner og til en ihærdig nybegynder.

På min vej rundt i Blogland i denne omgang faldt jeg blandt andet over følgende nyere blogs, som jeg ikke kendte. Måske har du fulgt dem længe, og så beklager jeg at jeg er så sen til at følge med. Hvis du ikke har besøgt dem før, var det måske en idé at kigge forbi i de mørke vinteraftner (eller på de våde efterårsdage). Jeg synes at det var sjovt at læse med.
Måske er dette også en god anledning til at reklamerer for Blogkortet. Hvis du har lyst til at få din egen nål på Blogkortet, kan det let lade sig gøre. Jeg sætter gerne nye haveblogs ind; det kræver bare en besked til mig med angivelse af adresse, blog og gerne et billede fra bloggen. Det kunne være sjovt at få mange af de nyere på også, så prik til dem, hvis du savner dem på kortet. Måske er der kommet nogen i dit område, som du slet ikke kender til. Blogkortet gør det let at finde dem. Du er iøvrigt også velkommen til at sætte Blogkortet ind på din egen blog. Link til vejledningen findes i sidepanelet under det lille kort.

13 kommentarer:

  1. Hej Rikke.
    Sikke en ære det er, at være kommet med på din liste - tak for det. Er virkelig glad for at du syntes om min blog. Tror godt, du uden at blinke, kan kategorisere mig under "spæd nybegynder". Der er ingen garvet gartner gemt i mig. Det er også derfor jeg elsker blogland så meget. Det er en verden fyldt med ideer, tips og tricks. Et mekka for nybegyndere som jeg.
    Kh Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvtak! Du har helt ret i at der er meget at hente i Blogland. Jeg har for eksempel flere gange oplevet at folk har sendt mig stiklinge eller frø, og jeg elsker at dyrke dem i min have og fortælle om hvor de kommer fra. Det er lidt overraskende at et så løst fællesskab, som Blogland alligevel giver så gode relationer. Det glæder jeg mig ofte over, og jeg holder at at give det videre.

      Har du ikke lyst til at få din blog på Blogkortet?

      Slet
  2. Hej Rikke

    Jeg vil da gerne med på blogkortet. Jeg bor 5884 Gudme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det klarer jeg. Du skulle da også have været på min lille liste. Det fikser jeg med det samme.

      Slet
    2. Så er du kommet på Blogkortet. Du er den anden haveblogger på Fyn (på kortet vel at mærke). Velkommen!

      Slet
  3. Jeg vil da gerne med på blogkortet. Jeg bor 4912 Harpelunde.
    Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen på kortet! Jeg valgte et billede; du har så mange fine. Sig til hvis du vil have et andet på. Det gøres lettest ved at sende mig et link til billedet på din blog.

      Slet
  4. Jeg må så være en af de garvede :) Supergodt med det blogkort Rikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tror jeg bestemt at du har ret i. Tak!

      Slet
  5. Hej Rikke. Tak for din kommentar på min blog. Jeg vil gerne med på dit blogkort. Bor mellem Aabenraa og Sønderborg: Velkær, 6200 Aabenraa

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen på Blogkortet! Jeg valgte et foto fra din store samling af flotte billeder. Sig til hvis du ønsker et andet fra bloggen, så skifter jeg det gerne ud.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...