tirsdag den 23. april 2013

Jeg kunne bare ikke lade være...

Kæmpeverbena
Min mor inviterede mig med på en lille indkøbstur til Bilka i dag. Jeg forsøger at holde lidt igen med indkøbene til haven, for jeg er en smule presset økonomisk på grund af lockouten, men en tur med mor ville jeg ikke gå glip af. Vi kæmmede minutiøst hele haveafdelingen igennem, og min mor fandt en del, som hun skulle have med hjem til forskellige formål. Selv begrænsede jeg mig til en enkelt potte med kæmpeverbena. Jeg kunne bare ikke gå forbi den. Jeg har tidligere haft den i haven, og rygtet ville vide, at den nok kom igen. Det rygte havde min verbena desværre ikke hørt, så jeg så aldrig mere til den. Nu har jeg investeret hele 30 kroner i et fint eksemplar. Jeg glæder mig til den, men forventer ikke mere end blomster i år. Hvis jeg får flere, bliver jeg ekstra glad.

16 kommentarer:

  1. Hej Rikke.Dejligt med en tur med din mor.Og kæmpeverbena havde jeg for føste gang.....havde selv sået dem,og det har jeg også gjort i år.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg også forsøgt tidligere, og med stort held. Desværre var jeg ikke så forudseende i år, men den fejl gør jeg ikke igen, for jeg kom til at savne den rigtig hurtigt.

      Slet
  2. Kære Rikke,
    Hvis planten var min, ville jeg klippe den i stykker og lave en masse stiklinger. ´Moderplanten´ skal nok skyde igen - blot en idé. Det er ihvertfald en god mulighed for, at spare penge. Selv gør jeg det hvert år med margueritter og pelargonier. Hyggeligt havearbejde er det også.
    Hilsen Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en spændende idé. Min tanke var at dele planten. Jeg har nemlig valgt en med 3 planter i potten. Måske skulle jeg forsøge med stiklinge-formering også. Gør man mon lige som med pelargonier? Tak for tippet!

      Slet
    2. Ja det tror jeg at man gør. Har godt nok kun prøvet én gang, men da slog alle rod. Eventuelt kan man købe en bøtte roddanner-hormon på planteskolen, men så bliver det teknisk. Ved stiklinger er det vigtigste næsten, at pakke ind i plastik. Held og lykke med dine projekter!
      Kh Mathias

      Slet
  3. Dejlig invitation fra din mor og selvfølgelig skulle du hygge med hende :-) Kæmpeverbena'en er rigtig fin og den står så flot og vejer oven over stauderne, så kan godt forstå, at du gerne vil have den igen.

    SvarSlet
  4. Hej Rikke,
    Dejlig med en Kæmpe Verbena.
    Hos Signe Vals lærte jeg sidste år, at de kunne komme
    igen hvis de blev klippet ned og gravet op. Sat lidt beskyttet og så give
    potten vand næste forår.
    Det har jeg prøvet i efteråret og nu skyder mine Kæmpe Verbena igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne være at jeg skulle forsøge mig med den metode. Jeg kunne godt tænke mig at overvintre den, så den ikke skal begynde forfra hvert år. Tak for tippet!

      Slet
  5. Hej Rikke, kæmpe Verbena er også et hit hos mig. Jeg har lige gravet mine op fra sidste år. Dem var der heller ikke meget liv i. Så jeg må også et smut omkring Bilka.
    Jeg så lige din skønne datter har plantet solsikke. Har du prøvet at lade hende plante stolte kavaler, det er en rigtig prinsesseblomst og den vælter ikke. Dem elskede mine piger da de var i den alder og så kan de også plantes i potter.
    Lige nu har Aldi et brev for 2 kroner. Det kan selv en lockout ramt, være med.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en godt ide med stolte kavalerer. Hun såede solsikkerne for at være med i en konkurrence. De andre kan hun jo have i sit eget bed. Det vil jeg lige se på. Det kan blive et rigtig fint weekend-projekt. Tak!

      Slet
  6. Det er et godt valg! Sådan en staude giver lethed i et bed. Tillykke med den. Jeg har ikke selv været i Bilka i lang tid, du giver mig helt lyst til at tage i deres plantecenter... Puha, det kan nemt koste....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man skal være lidt forsigtig. "Heldigvis" var mange af planterne temmelig ringe, og så sparede jeg jo lidt ved ikke at købe dem. Jeg bliver let fristet, og især frø og knolde ryger let i vognen. De havde også mange fine ting, og hvis man har grønne fingre, er det et fint sted at købe ind. Det kræver bare somme tider at man indledningsvis laver en lille rednings-aktion. Min kæmpeverbene trængte for eksempel vældig meget til vand.

      Slet
  7. Mit lille input kunne være at huske at den naturligt først blomstrer sent, nogle siger juli, jeg holder med dem, der siger august, det er min erfaring med selvsåede frø. Her sår den sig villigt, så mon ikke den gør det næste år, men igen de kommer frem midt i juli-varmen, jeg synes de er svære at flytte på. Hilsen Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved godt at den er lidt sen, men det betyder ikke så meget, for den skal bo sammen med flere andre lidt sene arter.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...