tirsdag den 17. april 2012

Bunddække under frugtbuske

Frugtbuske; solbær, stikkelsbær og gojibær.
Noget af det første jeg plantede i min have, da jeg overtog den i 2010 var solbærbuskene. Jeg købte 3 ret små buske, i håb om at de ville vokse godt til. De er plantet relativt tæt, og tanken er at de med tiden vil forme en hæk. Sidste år blev de voldsomt angrebet af bladlus at de nye skud blev deforme. Nu har de fleste grene krogede stykker, fra den periode, hvor lusene angreb.

Jeg har forsøgt at så og plante forskellige ting under buskene. Det første år forsøgte jeg mig med tallerkensmækkere, men de blev ikke til så meget, som jeg havde håbet. Sidste år forsøgte jeg mig med græskar. Det blev til lidt for meget, og det var en stadig kamp for at holde deres lange ranker ude af buskene. De dækkede dog jorden fint, og det var jo formålet. I år vil jeg forsøge mig med rødkløver, som jeg flere gange har brugt i køkkenhaven. Jeg synes at de bliver så fine og danner et flot tæt tæppe af grønne blade, inde de sætter et flot af røde blomstertoppe. Jeg har allerede sået dem ud under buskene i håb om at de vil komme tidligt og forhindre alt for meget ukrudt i at skyde op. Jeg er meget spændt på resultatet.

Hvad har du under dine bærbuske? Hvad vil du anbefale?

Published with Blogger-droid v2.0.2

11 kommentarer:

  1. Jeg følger spændt med vedr. bunddække ved frugtbuksene. Jeg har nemlig selv planer om at plante stikkelsbær og hindbær i et bed - og måske blåbær. Og jeg er itvivl om bunddække for netop at undgå for meget ukrudt....

    Mvh Sandra.

    SvarSlet
  2. Mit normale "bunddække" er også ukrudt, så jeg er spændt på at høre og se mere om det.

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...