tirsdag den 7. februar 2012

Frø med posten


Der er ikke noget så skønt som frø... næsten. De tænder op under drømmen om sommerens køkken- og blomsterhave, og det begynder at krible i fingrene for at komme til at så og vande. Jeg har købt frø på nettet, og har også handlet for en ven i havekolonien. Nu kan foråret bare komme an, for vi er rustet til det. 

Jeg var lidt overrasket over hvor små nogle af poserne er. Jeg håber virkelig at alle frø spirer, for i flere af poserne er der kun ganske få. I år har jeg købt en del skøre frø, blandt andet hvide agurker og brogede tomater i forskellige former og størrelser. Jeg håber at jeg kan få¨fikset mit drivhus, så jeg kan få glæde af det til foråret. Lige nu lader jeg det være, for det er ikke til at gøre noget ved det i sådan en kulde. Når alle mine spirer skal ud i drivhuset, skulle det gerne stå klar med nye ruder til erstatning for det knuste. Der er ikke noget som spirende planter til at slette kedelige erindringer.

Sidste år forsøgte jeg mig med at så mine egen tomatplanter, og selv om de ikke var så tidlige som andres, så var de bestemt med i opløbet, så jeg gentager proceduren igen i år. Der er noget meget tilfredsstillende ved at have dyrket dem helt fra frø.

Jeg glæder mig til at anlægge årets køkkenhave, hvor erfaringerne fra sidste år drift skal i spil. Jeg duer ikke til bede, men trives med rækker. Sådan bliver det nok i år. Jeg skal også anlægge et permanent bed til mine asparges, som stadig står i potter. Jeg håber virkelig at de overlever vinteren, for jeg glæder mig sådan til at plante dem ud og se dem vokse til. Måske kan jeg begynde at høste lidt på dem til næste år, hvis de kommer godt i gang i det nye bed i år. Det ville være fantastisk.

Der er så meget at glæde sig til i haven, og når jeg skriver om den, kommer jeg til at savne den mere og mere. Hvor skal det bliver godt, når den sibiriske kulde trækker sig tilbage og tillader den lune middelhavsluft at komme på besøg. Mon vi får et tidligt forår igen i år? Man har da lov at håbe.

Published with Blogger-droid v2.0.2

6 kommentarer:

  1. Hvor har du dog købt mange frø.
    Jeg har taget frø fra nogle af mine planter. Det er første gang jeg skal forsøge at så frø fra egne og andres planter, så det bliver spændende om det vil lykkes. Jeg venter dog lidt endnu med at så.

    SvarSlet
  2. Jeg har både købt frø til min egen have og til en med-kolorist, som ikke er på nettet. Hun skal have en hel del af frøene. Selv skal jeg især have de små frøposer med specialiteter. Jeg vender tilbage med billeder af resultatet senere.

    SvarSlet
  3. Jeg har af en helt særlig grund givet dig en pris i dag. Kig forbi ;-)

    Hilsen Ina
    Anna's Plads

    SvarSlet
  4. Hej Rikke.
    Sikke mange spændende frø du har købt.
    Igennme årene har jeg også købt mange forskellige frø hos mange forskellige frøfirmaer, både danske og udenlandske... nogle gange blev jeg meget skuffet, når der "kun" var 10 frø for 40-50 kr. OK de var måske også mere specielle, men alligevel! og så var de ikke en gang økologiske... der er alle mine frø :) Udvalget er måske ikke så stort endnu, men som du jo ved, har jeg også kolonihave, dermed er pladsen begrændset.

    Det var i virkeligheden min egen skuffelse der fik mig til at lave en frøbutik (det er bestemt ikke nogen guldgrube, blot en hobby). Jeg har personligt stor gælde af at samle og sortere/opbevare frøene fra haven... sådan lidt terapiagtigt, så hvis der så også er andre der kunne få glæde og viden af mine frø, vil det bare glæde mig. :)

    Kh Line Fauerholm
    FauerFlora

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Line
      Jeg kigger forbi og ser om jeg kan finde noget godt hos dig. Jeg er slem til at købe vilde mængder af frø, og foråret byder altid på bunker af såbakker både her og i drivhuset. Der er ikke noget så livsbekræftende som spirende frø!

      Slet
  5. Jeg elsker også når der kommer frø med posten! Hvis du ikke allerede kender foreningen, så tjek Frøsamlerne!
    Hilsen Didde, en ny fast læser

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...