Græs på vej

Nu tager projekt Græsplæne fart. Jeg fik hjælp at min gode nabo Jeppe og hans havefræser, en fin TEXAS-maskine fra 1975. I fællesskab fik vi fræset området på begge leder og helt ud til kanten. Desværre fik vi også vækket Esther, som ellers sov sødeligt til formiddag. Heldigvis er hun helt vild med at se efter Jeppe, så hun hyggede sig med at følge ham frem og tilbage over "plænen". Hun blev dog lidt skræmt da fræseren kom helt tæt på barnevognen, men det var vel hvad man kunne forvente af en baby, som er bange for støvsugeren.

Da Fræsningen var overstået, tog jeg fat med riven. Hele området er nu revet grundigt igennem, og ukrudt og sten ligger langs havegangen i små bunker. Det var en temmelig anstrengende opgave, og da Esther ikke ville falde i søvn igen, måtte jeg have hende med på ryggen på afrikansk maner. Vi har sikkert været et ømt syn, men hvad gør det, når ungen er tilfreds og moderen får opgaven løst? Jeg kom sådan til at tænke på alle "mine" skønne unger i Ghana. Man kommer helt til at savne dem, når man sådan går og bliver eftertænksom. Esther faldt i søvn på min ryg, men jeg havde ikke det store held med at lægge hende til at sove i weekendsengen, så det blev bare til en kort lur.

Nu får jorden lov til at hvile et par dage, inden jeg river den igen, og sår græsset. Jeg håber at jeg kan låne en tromle hos en nabo. De er fantastisk hjælpsomme i min koloni.