søndag den 2. maj 2010

Sikke en dejlig dag!

Vejret har været fantastisk idag. Efter en formiddag i kirken tog vi i haven, Esther og jeg. Vi havde ingen aftale om besøg, men dagen er alligevel gået med en masse visitter. Først mødte vi mor og Peder, som var på vej ud af havekolonien, da vi kørte ind. De havde været i Jem & Fix og ville lige kigge forbi på vejen. Desværre havde de ikke tid til at komme med ind, så de nøjedes med at kigge ind over hækken, inde de kørte afsted for at slå græs hjemme og på landet. Selv gik jeg på visit hos min flinke nabo i nr. 19. Kort efter fik jeg besked fra Anneli om at hun ville kigge forbi. Meget hyggeligt. Medens hun var på besøg kom Maria og Kevin forbi. Lidt senere kiggede Bent og Jane ind. Da alle var gået igen, gik jeg på visit hos min nye nabo-nabo i nr. 20. Dagen sluttede med endnu et visit, da vi blev inviteret på mad hos Bent og Jane i have nr. 42.

Alle disse besøg satte selvfølgelig grænser for dagen havearbejde, men jeg nåede da at få lagt 3 rækker kartofler. Jeg har fået de forspirede kartofler af Jeppe i nr. 19. Dejligt med gode naboer. Anneli hjalp mig med at klippe det ene æbletræ lidt ned. Hun fik grenene med hjem til husdyrene, og jeg fik klippet træer. God handel.

Nu er jeg træt og glad. Esther er lagt i seng og Godwin er kommet hjem fra haven på cykel. Hvor er det dejligt at have have!

Desværre nåede jeg slet ikke at få taget billeder af alt det skønne, som gror i haven. Jeg vil forsøge igen imorgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...