tirsdag den 13. april 2010

Børne-have

De sidste par gange vi har været i haven, har Esther brokket sig i sin barnevogn. Hun har slet ikke tålmodighed til at sidde i VOKSI-posen og nyde det gryende forår. Jeg tror at alle min naboer ved at der er flytte en lille dame ind i nr. 18. Idag gjorde jeg noget alvorligt ved det. Jeg fandt vores hvalpebur, som hidtil har huset vores kaniner på græsplænen om sommeren. I år har vi ingen kaniner, så Esther kan fint overtage tremmerne. I bunden blev lagt et gulv af skum-brikker med bogstaver, og oven på igen et tæppe. Så var kravlegården klar, og Esther kunne indtage den. Det var bestemt et hit, og så langt at foretrække frem for barnevognen.


Jeg har været på jagt i gemmerne for at finde ting til haven. Idag blev det til en lille samling af flade papkasser til at forspire i, en pose fuld af glas fra babymos, som er tiltænkt min fremtidige frøsamling, en mængde kopper til sodavand, et lille udvalg af småting til den nye husholdning. Jeg flytter lige så stille ind.


Julerosen, som i et par uger har prydet min trappe hjemme, er nu flyttet i haven. Den strutter allerede tilfreds med de ellers slappe blade. Hvis man ser godt efter, kan man se de første mariehøner på bladene. Hvor hyggeligt. Idag har jeg indkøbt tre nye juleroser, som var kommet på tilbud, nu hvor de ikke længere står så flot. De skal nok komme til at lyse op i min have, om ikke i år, så til næste år. Jeg kan godt vente så længe, for jeg elsker juleroser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...