fredag den 13. juli 2012

Tomat-betragtninger

Tomat af sorten Hillbilly

Tomat af sorten Hillbilly
 Jeg har som tidligere nævnt flere forskellige sorter af tomater i drivhuset. Enkelte af dem giver mig lidt problemer, og især er jeg bekymret for mine planter af sorten Hillbilly. Lige nu står de med tomater på, men jeg er meget spændt på hvad det skal blive til, for de ser virkelig ikke ud som andre tomater. Blomsterne sad i klynger mere end i klaser, og nu ligner frugterne en håndfuld sammenvoksede tomater. Planter udvikler sig heller ikke lige så godt, som de andre sorter, og er nu tydelig lavere end resten. Billederne viser en af tomaterne på planten. Jeg er meget i tvivl om tomaterne overhovedet kan vokse til modenhed, men siden de nu alligevel optager pladsen, skal de også have chancen. 

Jeg synes at det er sjovt at prøve nye sorter, men jeg bryder mig ikke om alt for "kunstige" sorter. Disse planter ser næsten muterede ud, og det er altså ikke noget for mig. Jeg tror ikke at jeg vil dyrke dem igen end anden gang. Heldigvis er der 1000 spændende sorter at vælge imellem, ås jeg finder bare på noget andet sært til næste år.

Tomat, orange
Jeg har også andre sorter, og selv om jeg ikke lige kan huske navnet på denne, så ved jeg at den skal sætte orange tomater. Måske har jeg ikke læst grundigt nok i kataloget før jeg købte den, for allerede nu er tomaterne temmelig store, og jeg plejer faktisk at undgå de store sorter. Jeg kan bedst lide tomater på størrelse med blommer eller mindre. I år har jeg tydeligvis forregnet mig, og må nu vænne mig til få og store tomater. Mon ikke de kan blive gode i en tomatsalat. Det håber jeg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...