onsdag den 30. maj 2012

Trendy boligindretning

Ølkasser
Jeg er ved at indrette mit kolonihavehus. Det har bragt mit forbi Kirkens Korshærs Møbelgenbrug i Dianalund, hvor jeg købte en lille reol. Der var dog ikke så meget at komme efter, så jeg blev rigtig glad, da min mor tilbød mig en stak gamle ølkasser fra deres garage på landet. De første 4 ankom forleden. Mor har sorteret i dem, så jeg har fået kasser fra 4 forskellige bryghuse. De trænger til en grundig rengøring, men ellers er de lige til at tage i brug.

Nu overvejer hvordan jeg vil bruge dem. Der er jo ikke meget ved det, hvis jeg bare stabler dem, så man ikke rigtig kan se dem. Jeg overvejer at lave dem til skamler ved at sætte hjul under og lave låg med hynder til dem. Måske finder jeg på noget smartere. Hvis du har gode forslag, vil jeg rigtig gerne inspireres. Af googles billedsøgning på "ølkasser" fremgår det at ølkasser er både trendy og i høj kurs. Somme tider hænder det faktisk at jeg er med på noderne. Jeg bliver selv overrasket, når det sker.

Ølkasserne bringer gode minder om efterskoleliv og min kollegie-tid tilbage. Gad vide hvor de gamle ølkasser egentlig blev af. Jeg kan ikke forestille mig at jeg har smidt dem ud. Måske har jeg et par af dem i kælderen. Det foresvæver mig at jeg har værktøj i et par stykker.

Published with Blogger-droid v2.0.2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...