onsdag den 16. juni 2010

Digitalis - Nej tak!


Som det fremgår af mine billeder fra igår, har jeg digitalis i min have. Det slog mig, da jeg satte billedet ind, at det nok ikke er så smart. På wikipedia kan man læse følgende om digitalis:
Hele planten er giftig, inklusiv rødder og frø, om end bladene er mest giftige. Hvis man spiser bladene er der i yderste konsekvens risiko for dødsfald. Tidlige symptomer ved indtagelse omfatter utilpashed, opkast, spisevægring, diarré, ondt i maven,hallucinationer, svingende bevidsthed og kraftig hovedpine. Alt efter hvor kraftig forgiftningen er, kan patienten senere opleve svingende og svag puls, nerveforstyrrelser, synsforstyrrelser (særligt med gule/grønne skær om objekter, og blå haloer omkringlys), kramper og dødelige forstyrrelser af hjertet.
I lyset af at Esther forleden sad i sin klapvogn og spiste af hækken, har jeg nu fjernet de digitalis-planter, som stod tæt på stier og teressen. Med tiden fjerner jeg resten, for til næste år kan hun jo let komme til dem, hvis hun skulle få lyst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...