Med Randis hjælp har jeg nu fået kørt hele grusbunken på plads under drivhuset. Det var lidt af en opgave, og midt i det hele måtte jeg opgive at køre det selv. Det var simpelt hen for hårdt for ryggen og mit dårlige knæ. Heldigvis kender jeg sunde og raske mennesker, som tilbyder deres hjælp, og nu er opgaven løst. Faktisk gik Randi i krig med skovl og trillebør allerede i morges, medens jeg var i kirke. Det småregnede lidt, men ikke ikke alt for meget. I eftermiddag drog jeg i haven med Esther i småregn, og endte med at rive og skovle grus i silende øsregn. Hold da op hvor var vi våde, da det sidst læs blev spredt.
Heldigvis var Randis datter Martha i højt humør, og legede glad og tilfreds i vandpytter og grus. Esther sad i barnevognen med regnslaget over. Hun er vist vild med regnvejr, og arbejdede hele tiden overkroppen ud igennem det lille åndehul i regnslaget, så regnen kunne ramme hendes ansigt. Hun var også godt våd, da vi drog hjemad.
Den næste opgave er at jævne og stampe gruset, så jeg kan lægge fliserne ud. Når det er gjort, kan jeg begynde at samle huset på fundamentet. Det bliver rigtig dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar